Ny Cat 8 tons gravemaskine skåner kroppen

Cats 8 tons gravemaskine, Cat 308, med bl.a. aircondition, cruise control og selvregulerende motoromdrejninger øger komforten for maskinføreren.

Morten Høberg fra Hoffmann besøgte fornylig Zeppelins democenter i Skejby for at kigge nærmere på nye maskiner til anlægsafdelingen.

– Vi blev inviteret over til Zeppelins democenter i Skejby for at kigge på en 30 tons gravemaskine. Ved samme lejlighed ser vi så tilfældigvis også en 8 tons gravemaskine. Og den blev vi meget imponeret over. Så da en af vores maskinførere kort tid efter sagde, at han var på udkig efter en ny 8 tons gravemaskine, så kunne vi da klart anbefale Cat 308, siger Morten Høberg.

Maskinfører Mads Nielsen, også kaldet Mini, fik maskinen på demo og blev hurtigt overbevist om, at det var den rette maskine for ham. Hos Hoffmann lytter man til maskinførernes ønsker, og sådan blev det også her.

– Der er mange ting ved maskinen, jeg er glad for. De elektriske joysticks fx, men helt klart også, at den er så rolig i undervognen. Det skåner kroppen, og jeg er ikke træt på samme måde, når jeg kommer hjem fra arbejde, som jeg var tidligere, siger Mini.

Selvregulerende motoromdrejninger

Maskinen er bl.a. leveret med aftageligt R3 rotortilt med gribeklo, centralsmøreanlæg, ekstra LED lys luftaffjedret sæde med varme og aircondition.

– Og aircon er tændt i dag, lyder det fra Mini. Og det forstår man så godt på denne 27 grader varme sommerdag i juni, hvor Mini arbejder med at fjerne asfalt for at kunne grave en ny brønd ned i vejen.

Men det er ikke bare aircon, der gør det mere behageligt at være maskinfører i Cat 308. Maskinen har en række smarte funktioner, der giver værdi for Mini i det daglige arbejde.

– Jeg er også meget tilfreds med, at maskinen selv regulerer motoromdrejningerne i forhold til den modstand, den møder. Hvis du arbejder med skovlen og samtidigt fx skal køre frem eller tilbage, så hæver maskinen selv de motoromdrejninger, der skal til for at kunne yde det olieflow, der er brug for. Ellers har maskinen en god komfort og masser af plads til benene, slutter Mini af, inden han fortsætter dagens arbejde.

Tænker du også på at investere i en ny gravemaskine? – Så se mere her:

https://zeppelin-cat.dk/dk/kampagner/cat-minigravemaskiner-laessemaskiner

#zeppelintagerdigihånden