Ny Cat 330 Next Generation gravemaskine til LB Entreprenør

LB Entreprenør køber ny Cat 330 gravemaskine

Jan Skov har været maskinfører siden 1979 og kørt entreprenørmaskiner i alle afskygninger. Så det er meget begrænset, hvad vi kan lære ham om at køre en maskine. Men i dag sætter man sig ikke bare ind i en maskine og kører. Cat maskinerne udvikler sig hele tiden. Nye funktioner som 3D maskinstyring, vejesystem, assist systemerne og den generelle opsætning af maskinen gør, at der kræves en grundig oplæring i, hvordan man som maskinfører betjener maskinen bedst muligt.

Men så er det godt, at vi har vores trænings- og democenter i Skejby. Her kom Jan Skov på besøg, så vi kunne lære ham om de avancerede funktioner i hans nye Cat 330 gravemaskine. Med en grundig introduktion kunne Jan Skov tage herfra og føle sig tryg ved maskinen. Klar til den første opgave i Vejle, hvor der skal flyttes 25.000 m3 jord.