Cat 930M læsser 125 tons ugeblade om ugen med højtipsskovl direkte på walking floor

0
2143

Cat 930M læsser 125 tons ugeblade om ugen med højtipsskovl direkte på walking floor

Plus meget andet. Herunder blandt andet pap, papir, flasker og træ. Hos Stena Recycling i Brøndby betød en ny kunde, at virksomheden måtte anskaffe sig nyt materiel til at håndtere opgaven. Valget faldt på en Cat 930M hjullæsser.

Leverandøren skal forstå vores situation
Stena Recycling er i vækst. Firmaet har netop indgået en aftale med en ny, stor kunde om modtagelse af papir, pap og ugeblade. Det fik driftsledelsen til at se sig om efter nye effektive måder at håndtere de modtagne fraktioner på.

Maskinfører John Jensen kører den nye Cat 930M hos Stena Recycling

– Vi blev nødt til at finde en mere produktiv løsning, siger Bent Pedersen, der er teknisk chef hos Stena Recycling, og uddyber:

– Vi skulle bruge en maskine, der kunne erstatte vores nuværende teleskoplæsser, som var både nedslidt og ineffektiv til den kommende læsseopgave. Der var flere grunde til valget af Cat, herunder parametre som rådgivning omkring behovsanalyse, gode serviceaftaler og en acceptabel leveringstid. Og særligt, at sælgeren er i stand til at sætte sig ind i vores udfordringer, og kan vurdere hvilken maskine, vi skal have, til det behov vi har. For os handler det om hele denne samlede pakke hos leverandøren, og det fik vi hos Pon Equipment, siger han.

Cat 930M læsser omkring 125 tons papir og ugeblade om ugen

Bæredygtighed
Stena Recycling arbejder med bæredygtige genvindingsløsninger. Virksomheden er i front med at genanvende returpapir, så produktionen belaster miljøet mindst muligt.

– Vi tænker miljø ind i alt, hvad vi foretager os. Derfor er det også vigtigt, at vi får en effektiv maskine, der har en god brændstoføkonomi, og som dermed understøtter vores målsætning om bæredygtighed, siger Bent Pedersen.

Overgrebsskovlen gør, at maskinen kan have endnu mere papir med i skovlen

Nytænkning
Kim Theilgaard Jensen fra Teknisk Afdeling supplerer:

– Den nye Caterpillar 930M fordobler hastigheden af læsning i forhold til den eksisterende løsning med teleskoplæsseren. Vi har beregnet, at der med den rigtige løsning med højtipsskovl skal køres 15-20 gange, før en lastbil er læsset med pap og papir til det tilladte. Herved bliver tariftiden mere end halveret. Med i købet fik vi også adgang til Visionlink, der er et overvågningssystem, som gør det muligt at få indblik i tomgangstider og forbrug af brændstof, samt en del andre data, der vil kunne gøres brug af, og som vi ser som et vigtigt stykke værktøj. Det vil have stor værdi for os, siger han.

Indeklima i top
Når produktionen er på sit højeste, kommer maskinen til at køre cirka 10 timer om dagen. En af de to maskinførere, der sidder bag rattet, er John Jensen.

Cat 930M indkøbt som erstatning for en ældre teleskoplæsser

– Det er første gang, jeg kører med en sådan maskine, men betjeningen er nem. Jeg skal dog lige vænne mig til at bruge joystikket til at køre frem og tilbage, men når først det sidder på rygraden, så bliver det godt. Maskinen er nem at overskue, og indeklimaet er helt i top, siger John Jensen.

SE VIDEO