Maskinfører Horst Blaudzun læsser 12-15 lastbiler i timen med Cat 972M hjullæsser

Maskinfører Horst Blaudzun læsser 12-15 lastbiler i timen med Cat 972M hjullæsser

Når det går rigtig hurtigt hos Andreas Jensen Sten & Grus i Aabenraa, så læsser maskinfører Horst Blaudzun op til 12-15 lastbiler i timen. Det svarer i omegnen til omkring 400 tons. 

400.000 tons om året med 12 liter brændstof i timen
Selv om Horst Blaudzun har nok så travlt, kører han aldrig med fuld gas. Med over 23 års erfaring hos Andreas Jensen ved han lige præcis, hvordan en læssemaskine skal køres. Og det gælder også hans nye Cat 972, som er hans sjette Cat i rækken. Stabilgrus og støbesand bliver læsset med stor nøjagtighed og effektivitet.

– Med for høj fart spilder du måske noget af materialet. Det kan da godt være, at du er 10 sekunder hurtigere, men du bruger også mere brændstof. Når jeg kører med omkring 1500 omdrejninger, så er jeg mest effektiv og produktiv. Det bliver til et forbrug på 12 liter brændstof i timen på den måde, siger Horst Blaudzun.

Horst Blaudzun kører Cat 972M hjullæsser hos Andreas Jensen Sten & Grus

Den 65 hektar store grusgrav ved Aabenraa er fyldt med kvalitetssand. Og det har englænderne fået øjnene op for. Cirka 300.000 tons bliver hvert år sejlet fra Aabenraa, via Kielerkanalen og op gennem Themsen. Men grusgraven råder selvfølgelig ikke over ubegrænsede mængder, og en produktion på omkring 400.000 tons på årsbasis gør et stort indhug.

– Vi er i gang med at købe yderligere 10 hektar, og det gør vel, at vi kan blive ved med at levere i omkring 10 år endnu, lyder det fra driftsleder Poul Erik Hansen.

Reparationer før det bliver lyst
I de perioder, hvor firmaet afskiber støbesand til England, ruller 12-15 lastbiler ind i grusgraven i timen. Det stiller selvsagt store krav til materiellet.

– Det er oplagt, at vi skal have en maskine, vi kan stole på, og som bare kører, siger Poul Erik Hansen. Og Horst Blaudzun tilføjer: – Læssemaskinen er en fænomenal god maskine og meget driftssikker.

Begge er også enige om, at det er meget vigtigt, at servicemontøren hurtigt er på stedet, når uheldet er ude.

– Og det må vi sige, at han er. Vi er meget tilfredse med Ole Svop, som er vores faste servicemontør. Det er da sket, at vi har ringet til ham kl. 05.00 om morgenen. En time senere var han her på pladsen, og vi var kørende igen få timer efter. Det kan vi bruge til noget, lyder det samstemmende fra Horst Blaudzun og Poul Erik Hansen.

Horst Blaudzun (tv) og Poul Erik Hansen analyserer maskinens brændstofforbrug

Serviceaftale
Den nye Cat 972M er købt med en serviceaftale. Og det betyder, at firmaets produktion bliver mindre forstyrret, når servicemontøren laver service på maskinen.

– Vi planlægger service af maskinen, så det påvirker vores daglige drift mindst muligt. Vi slipper også for at have filtre og olier til at stå, og så er der også de stigende miljøkrav om opbevaring og bortskaffelse. Dem slipper vi jo også for at bekymre os om, siger Poul Erik Hansen.

Se video her

Se flere billeder her